Vikingeskibsmuseet
Vikingerne troede, at døden ikke er slutningen på livet, men kun en ændring af dens form, og at man med døden ikke mister den sociale position, der er opnået på Jorden. Så det var en norm at begrave de døde med genstande, der tilhørte dem i løbet af deres levetid, som i efterlivet skulle være en bestemmende faktor for deres status. Ved begyndelsen af det 19. og 20. århundrede,. Nordmændene opdagede tre rigt udstyrede grave i den sydlige del af landet, den såkaldte. kurhany, hvilket gjorde det muligt at bringe meget tættere på den materielle og åndelige kultur i den tidlige middelalder, Skandinaviske krigere.
Vikingeskibsmuseet (norge. Vikingeskibshuset) ligger på ul. Huk Avenue, i den østlige del af Bygdøy-halvøen. Officielt er museet en gren af Museum of the History of Culture, tilhørende universitetet i Oslo. Museet blev åbnet i 1926 r., med idriftsættelse af udstillingshallen for både fra Oseberg. I løbet af de næste tre årtier blev yderligere to haller føjet til den oprindelige struktur, hvor både fra Tune og Gokstad blev placeret (før det blev alle skibe holdt midlertidigt, krisecentre tilhørende universitetet).
Alle tre både er fundet i grave i det sydlige Norge (Oseberg lyver 6 km nord for Tønsberg, Stil ok. 4 km kender vest for Sarpsborg, en Gokstad ok. 5 km øst for Sandefjord). Tidligst, fordi allerede i 1867 r., skibet fra Tune blev opdaget, Næste, w 1880 r., der var opdagelsen af skibet fra Gokstad og endelig det sidste, w 1904 r., skibet fra Oseberg blev gravet op. Af de tre både er den ældste den fra Oseberg (oprettelsen er dateret til ca.. 820 r.), næste kommer båden fra Gokstad (sandsynligvis bygget ca.. 890 r.), den yngste er Tune-båden (bygget ca.. 900 r.). Med hensyn til størrelse er den største båden fra Gokstad, hvem har 25 m i længde og 5 m bred, for det andet er båden fra Oseberg - lang na 22 m og bred kl 5 m og endelig den mindste (dog lidt) der er en båd fra Tune, hvem har 22 m i længde og 4,35 m bred. Sammen med bådene i tønderne blev mange også opdaget, tilhører de døde, genstande til daglig brug og genstande fra religiøs tilbedelse, som også udstilles i dag på museet.