Der boede en kæmpe i Jotunheim, der blev kaldt Thrym. Han havde en stor domstol og mange tjenere, og han kunne ikke tælle guld og juveler. Store flokke kvæg græssede nær hans bopæl, og der manglede aldrig øl eller mad på hans bord. Han manglede kun en partner, med hvem han kunne dele sin rigdom og varme ham med sin krop de lange vinternætter. Han havde længe kigget rundt i Thrims verden efter det rigtige spil, men ingen af de tjenestepiger, han mødte, syntes værdig dette forhold. Det skal tilføjes, at Thrym, hvor velhavende han var, så stor var hans egenkærlighed og høje opfattelse af sig selv. Til sidst, efter meget meditation tilskyndede hans stolthed ham, at kun den eneste er værd at blive hans kone. Det skulle være Freyja - kærlighedens gudinde. Selvom han er selvcentreret, kæmpen tænkte ikke, at hun frivilligt ville acceptere at blive hans ægtefælle. Så han udtænkte et kløgtigt trick.
En gang vågnede Thor i dårligt humør. For han drømte, at nogen stjal Mjollnir fra ham om natten. Hvad hans rædsel var, da det viste sig, at hammeren virkelig var væk. Med håret flyder og skægget skarpt løb han over hele Asgård, brølende, som en tidlig runde. Hele gudebyen i deres fundament grundede, og det syntes folk, at himlen falder på deres hoveder. Han kiggede ind i hver lille spalte, spurgte han alle, men han fandt ingen hammer. Det våben, der er mest effektivt mod giganterne, er forsvundet, som om jorden var kollapset under den.
Thor tænkte længe, der måske har stjålet hammeren. Han mistænkte først, at det var Loki, der skjulte ham af hensyn til det. Mere end én gang har han spillet tricks som denne. Så han fangede ham, og efter at have set det, at han ikke var synderen, bad om hjælp. Loki lovede at finde Mjollnir, hvis Freyja indvilliger i at låne ham sin dejlige kappe vævet af falkfjer. Gudinden var enig, og Loki, iført en magisk kappe, fløj op i luften, afgang øst.